Ændringer i fugtindhold får trægulve til at svinde og svulme

Ændringer i fugtindhold får trægulve til at svinde og svulme
Et trægulvs brædder beholder ikke nødvendigvis samme bredde gennem året. Smalle fuger kan åbne sig i en tør periode og blive mindre, når luften bliver fugtigere. Bevægelsen opstår, fordi træet udveksler vanddamp med luften, og vandindholdet påvirker træets mål.
Sammenhængen går fra rummets luftfugtighed over træets fugtindhold til ændringer i bræddernes dimensioner. Men gulvet reagerer ikke øjeblikkeligt, og bevægelsen er ikke lige stor i alle retninger. Derfor kan samme fugtpåvirkning både ændre fugernes bredde og få et bræt til at krumme.
Træet udveksler fugt med rummets luft
Træ er hygroskopisk: Det kan optage og afgive vanddamp. Hvis luften omkring gulvet bliver mere fugtig ved samme temperatur, vil træet normalt optage fugt. Bliver luften tørrere, afgiver træet fugt. Udvekslingen fortsætter, indtil træet nærmer sig en balance med omgivelserne.
Denne balance kaldes ligevægtsfugt. Den er ikke en fast egenskab ved gulvet, men afhænger af luftens relative fugtighed og temperaturen. Relativ luftfugtighed beskriver, hvor tæt luften er på at være mættet med vanddamp ved den aktuelle temperatur. Den må derfor ikke forveksles med træets eget fugtindhold.
Opvarmning kan sætte forløbet i gang uden at fjerne vand fra luften. Når luft varmes op uden tilførsel af vanddamp, falder dens relative fugtighed. Træet vil da søge mod et lavere fugtindhold. Derfor kan fyringssæsonen give tørrere gulvbrædder, selv om gulvet aldrig udsættes for direkte varme.
Vand i cellevæggene ændrer bræddernes mål
Træ består af celler med vægge og hulrum. Under normale indendørs forhold er det især vandet i cellevæggene, der har betydning for bevægelsen. Når væggene optager vand, udvider de sig. Når de afgiver vand, trækker de sig sammen, og brættet svinder.
Træets opbygning giver bevægelsen en retning. Et bræt ændrer typisk langt mere mål på tværs af fibrene end langs dem. Derfor er ændringer i bredden normalt mere synlige end ændringer i længden. Årringenes placering i brættets tværsnit påvirker også, hvor meget og hvordan det bevæger sig.
Sammenhængen gælder dog ikke ubegrænset. Når cellevæggene er mættede, vil yderligere vand især fylde cellernes hulrum og ikke give samme fortsatte opsvulmning. Et gennemvædet gulv kan derfor ikke beskrives som blot en større udgave af den normale bevægelse mellem tørre og fugtige årstider.
Ujævn fugt gennem brættet kan give krumning
Fugt skal bevæge sig ind gennem træet, før hele brættet har tilpasset sig. Overfladen kan derfor ændre fugtindhold, mens træet længere inde stadig ligger tæt på sin tidligere tilstand. En kortvarig ændring i rumluften giver ikke nødvendigvis samme bevægelse som en påvirkning, der varer ved.
Hvis undersiden af et bræt bliver fugtigere end oversiden, vil undersiden forsøge at udvide sig mere. Fordi delene hænger sammen, kan brættet krumme, så kanterne løfter sig i forhold til midten. Det synlige resultat skyldes dermed ikke kun fugtmængden, men også dens fordeling gennem træet.
Mens accessories og deres betydning knytter sig til personlig stil, kan en overfladebehandling bremse fugtudvekslingen, men gør ikke nødvendigvis træet fugttæt. Gulvets opbygning har også betydning: I flerlagsgulve kan lag med forskellige fiberretninger begrænse hinandens bevægelse. Den præcise ændring kan derfor ikke beregnes ud fra rummets luftfugtighed alene.
Gulvets samlinger viser, hvor bevægelsen ender
I et tænkt rum med massive gulvbrædder falder luftfugtigheden gennem en længere opvarmningsperiode. Brædderne afgiver fugt og bliver smallere. Hvor samlinger og fastgørelse tillader det, viser breddeændringen sig som fuger mellem brædderne. Flere synlige fuger behøver derfor ikke betyde, at brædderne har løsnet sig.
Når træet senere optager fugt, vokser bredden igen. Hvis gulvets kanter møder vægge eller andre faste bygningsdele uden tilstrækkelig bevægelsesplads, kan udvidelsen skabe tryk. Afhængigt af konstruktionen kan gulvet blive presset op eller få skader i samlingerne frem for blot at lukke fugerne.
Ved vurdering af et konkret gulv kan fugernes fordeling sammenholdes med den frie afstand til vægge og andre faste bygningsdele. Jævnt fordelte fuger, der åbner sig i tørre perioder, er forenelige med bræddernes svind. Ved lokal opbuling kan en undersøgelse af gulvets kanter vise, om en fast bygningsdel hindrer udvidelsen. Opbuling alene viser ikke, om brædderne krummer på grund af ujævn fugt, eller om gulvet presses op, fordi det mangler bevægelsesplads. Se også hjemmefix.dk.












