Ændringer i fugtindhold får træ i bygninger til at svinde og udvide sig

Ændringer i fugtindhold får træ i bygninger til at svinde og udvide sig
En fuge mellem to gulvbrædder kan blive bredere om vinteren og smallere om sommeren, selv om brædderne ligger samme sted. Forklaringen er, at træ udveksler vand med luften. Når vandindholdet i træets cellevægge ændrer sig, ændres også træets mål. Bevægelsen afhænger både af fugtniveauet og af retningen i træet.
Vand i cellevæggene ændrer træets mål
Træ består af aflange celler med vægge og indre hulrum. Vand kan findes begge steder, men det har forskellig betydning for dimensionerne. Vand, som optages i cellevæggene, får dem til at udvide sig. Når cellevæggene afgiver vand, trækker de sig sammen, og træet svinder.
Træets fugtindhold angiver vandets masse i forhold til træets tørre masse. Et stigende fugtindhold giver dog ikke altid en tilsvarende udvidelse. Det afgørende er, om vandet ændrer cellevæggenes vandindhold eller primært fylder cellernes hulrum.
Denne forskel beskrives med fibermætningspunktet: den tilstand, hvor cellevæggene er mættede med vand, mens hulrummene ikke indeholder frit vand. Under dette niveau giver fugtændringer normalt tydelige dimensionsændringer. Over niveauet kan træet optage eller afgive frit vand uden en tilsvarende ændring i størrelse.
Luftens fugtighed styrer udvekslingen
Træ i en bygning søger mod et fugtindhold, der passer til den omgivende lufts relative fugtighed og temperatur. Relativ fugtighed beskriver, hvor tæt luftens vanddamp er på mætning ved den aktuelle temperatur. Stiger den relative fugtighed ved samme temperatur, vil træet normalt optage mere vand.
Når udeluft opvarmes indendørs uden samtidig tilførsel af vanddamp, falder dens relative fugtighed. Træ kan derfor tørre og svinde i opvarmede rum om vinteren. Det er ikke varmen alene, der forklarer svindet; opvarmningen ændrer også luftens relative fugtighed og dermed træets udveksling af vand.
Udvekslingen sker ikke øjeblikkeligt. Overfladen reagerer først, mens fugten længere inde ændrer sig langsommere. Et tykt træstykke kan derfor have forskelligt fugtindhold ved overfladen og i midten. Overfladebehandling kan bremse udvekslingen, men gør normalt ikke træet uafhængigt af længerevarende ændringer i indeklimaet.
Fiberretningen bestemmer bevægelsens retning
Træ bevæger sig ikke lige meget i alle retninger. Langs fibrene er fugtbevægelserne normalt små sammenlignet med bevægelserne på tværs. På tværs er der også forskel: bevægelsen er sædvanligvis større langs årringenes retning end vinkelret på dem. Derfor har brættets placering i stammen betydning for dets formændring.
Et bræt kan dermed ændre både bredde og form, når det tørrer. Årringenes forløb gennem tværsnittet kan få brættet til at krumme. Hvis den ene side samtidig tørrer hurtigere end den anden, forsøger siderne at svinde forskelligt. Det kan give yderligere krumning og indre spændinger.
Træart, årringsretning og den konkrete fugtændring påvirker bevægelsens størrelse. Der kan derfor ikke sættes ét generelt millimetertal på et bræts svind. En beregning kræver både brættets mål, relevante oplysninger om træets fugtbevægelse og et realistisk interval for dets fugtindhold. Se også boligejerne.dk.
En gulvfuge viser forskellen mellem fri og hindret bevægelse
I et tænkt gulv med massive brædder vil tørring få hvert bræt til at blive smallere. Samlingerne kan derfor åbne sig, selv om fastgørelserne stadig holder brædderne på plads. Når træet senere optager fugt, vokser bredden igen, og fugerne kan blive mindre. Hjemmesiden findes på adressen https://casinowins.dk.
Hvis brædderne udvider sig, men vægge eller andre faste bygningsdele hindrer bevægelsen, opstår der tryk. Gulvet kan da løfte sig eller deformeres frem for blot at blive bredere. En bevægelsesfuge ved gulvets kant giver plads til udvidelsen; den standser ikke træets fugtoptagelse.












